René Holten Poulsen

René Poulsen

René mod Hjejlen

Sejr i indledende heat i world cup 1

Kajak, world cup: René Poulsen sejrer i indledende heat over to olympiske mestre

René Poulsen, Maribo Kajakklub, fik en fornuftig start på årets første world cup-konkurrence i Poznan, Polen. René Poulsen vandt indledende heat i dagens hurtigste tid på 3 minutter og 43 sekunder i fine forhold, dog med en let modvind.

I danskerens kølvand kom de seneste to olympiske mestre på distancen, Tim Brabants (GBR), der vandt guld i Beijing i 2008 og Eirik Veraas Larsen (NOR), der vandt guld i Athen 2004. Veraas Larsen havde slået René Poulsen på hjemmebane til Bagsværd Spring Regatta for blot få uger siden, så danskeren er opsat på at vise, at han hører til i toppen af verdenseliten.

"Det gik fint i dag. Jeg følte mig godt tilpas, men min start var ikke så god, og jeg tabte lidt til de andre ud af boksen. Jeg henter dem dog hurtigt igen. Tim Brabants prøvede at gå forbi til sidst, men så gik jeg lidt op i tempo og holdt ham bag mig. Min kadence var lavere i dag end den plejer, så der er mere i mig. Jeg lå forrest efter 200 meter og til mål, men jeg håber min start bliver bedre i semifinalen," fortæller René Poulsen.

René Poulsen ror semifinale 14.37, hvor top-2 i hver af de fire semifinaler samt den bedste 3'ertid i alt kommer i morgendagens finale, der roes 11.11.

Top-3 indledende:

1) René Poulsen, Danmark - 3:43.783

2) Tim Brabants, Storbritannien - 3:45.147 (+1,36 sek)

3) Eirik Veraas Larsen, Norge - 3:46.503 (+ 2,7 sek)

Hele verdenseliten stiller til start ved denne world cup. Udover de nævnte er også verdensmesteren fra 2011, Adam van Koeverden, verdensmesteren i 2010 og 2009, Max Hoff, to der altid er medaljekandidater og har taget medalje ved både EM og VM: Aleh Yurenia og Anders Gustafsson samt verdensrekordholderen Ben Fouhy til start.

Firerkajakken ror indledende i eftermiddag

23-årige René Poulsen ror både enerkajak (K1) og firerkajak (K4) på OL-distancen 1.000 meter ved denne world cup. I firerkajakken sidder også Kim Wraae (ARK), Emil Stær (Silkeborg) og Kasper Bleibach (Maribo).

K4 ror indledende 17.52 mod Rusland, Argentina, Hviderusland, Ukraine og Tjekkiet. Top-3 går direkte i morgenens finale, mens resten skal i semifinale senere i aften (19.05).

Finalerne lørdag den 19. maj:

Lørdag 11.11: K1, A-finale (vises på LIVE webstreaming - klik her.)

Lørdag 12.09: K4, A-finale

Se tidsplan for weekendens løb her.

Resultater kan løbende findes her (fra indledende heat roede René 9.52).

--
Bedste hilsner

Brian Martin Rasmussen
Presseansvarlig for René Holten Poulsen (22 28 77 23)

22 12 02 40

Skype: brianmartinrasmussen

Twitter: @pressechefen

René Holten Poulsens hjemmeside

René Holten Poulsens fanside på Facebook

René Holten Poulsens Twitter

Foto: Fredrik Clement for Red Bull

11. Maj 2012 (uploadet lidt for sent)

Tilbageblik

En frisk lille reminder om hvad det hele handler om, og hvor det hele startede: For nogle uger siden sad jeg og stenede på Facebook. Der dukker et link op til en side, hvor de seneste fire OL-finaler på K1 1.000 meter ligger.

Hvad jeg egentlig lagde mest mærke til var finalen fra 2004, hvor Eirik Veraas Larsen vinder. Nu ror jeg mod ham, men på trods af det, så indrømmer jeg gerne, at dette nok er min favorit 1.000 meter of all times. Det er den 1.000 meter jeg har set flest gange, og det er den første 1.000 meter jeg har set på TV. Det er nok også den 1.000 meter, der har givet mig de første ideer til, hvordan jeg skulle ro min egen 1.000 meter dengang jeg var yngre. (dog uden at jeg på nogen måde har kopieret den) Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=0PCKjl8WLCE

Jeg kom til at tænke et halvt år tilbage:

Vi kom hjem fra Florida efter træningslejren 2011. Den 22. december sætter jeg mig på maskinen, jeg er stadigvæk jetlagged og føler mig meget træt. Jeg brager min absolut bedste test af nogensinde. BUUUM! Det var med et program ledende op til den test, som jeg selv havde skrevet. Ingen fancy ting og sager, bare gode gamle klassiske programmer: En del træning med de norske drenge og 195-210 km om ugen. Det er det, de i kajakverdenen ville kalde for "Maribo-træning".

Henover julen fik jeg ondt i ryggen - den slags ondt i ryggen, hvor man ikke kan sove med mindre man ligger i den PERFEKTE stilling, og flytter din storetå sig, så vågner du med MEGA smerter. Hassan Torabi er nok en af de bedste man kan komme i nærheden af, og to behandlinger på fem dage henover julen, og jeg var klar igen. Jeg takker Hassan samt hans datter for deres evner. Jeg er dybt imponeret.

30. december: Hyggetræning + maxtest. Her undrer jeg mig over, at jeg uden at have lagt energien i styrketræningen kan præstere mit stærkeste nogensinde. Bemærkelsesværdigt. Motivationen svandt en smule med januars kulde og grå vejr, og jeg fik ikke løbet så meget, som jeg ønskede. Dog fik jeg roet meget mere ergometer og meget mere på vandet, end jeg havde planlagt. Så det gik lige op med den undtagelse, at jeg vejede 97 kg da jeg kom til Sevilla den 5. februar.

Sevilla blev ikke helt, hvad jeg satte næsen op efter, men det var god træning alligevel. Jeg kom hjem i 95,7 kg og nogle laktater, der afspejlede, hvad jeg vil mene er mangel på træning i 65-75 % af din VO2max. Første uge i Florida fik jeg banket en masse kilometer ind i bogen. De efterfølgende to uger havde jeg lidt ondt i skulderen, men ikke noget der kostede noget i træningen, på trods af den store volume. Ugen efter var en lettere uge med test. Fine tests, men det var svært at vide om det er godt eller skidt, da der er strøm på kanalen. Så blev jeg syg, og der gik næsten en uge før jeg kom ordentlig ovenpå igen.

Til Copenhagen Spring Regatta vandt jeg 500 meter og K4 1.000 meter, men Eirik Veraas Larsen slog mig i K1 1.000 meter. Jeg hader at tabe, så jeg var naturligvis utilfreds med resultatet, men det er først til OL jeg skal ro rigtig hurtigt.

Det er til den første world cup i Poznan den 18.-20 maj, at jeg skal sikre min plads i K1 ved OL.

Hilsner,

René

FLORIDA! 2012 - GAME ON!

8.30 Banana River - Indian Harbour Beach. Fotograf: Martin Hald

Hvad jeg laver på forårstræningslejren i Florida

In Florida yet again. Jeg synes egentlig det vil være kedeligt at fortælle om det sædvanlige. "Træningen går godt", "Solen skinner", "vi ror mange kilometer".

Jeg vil til gengæld gerne fortælle jer om noget andet, der sker herovre, noget jeg nævner ofte, men aldrig i detaljer. Jeg bringer her vores daglige skema:

7.00: Vi står op (eller Kim står op og jeg bliver liggende 10 minutter ekstra) og vi går ind og spiser morgenmad. Havregryn med mælk og lidt sukker.

7.20: Gør klar til at tage på vandet, drikkedunk fyldes med energidrik, på med tights.

7.30: Vi mødes ved bådene og går på vandet ca 10 minutter senere.

7.40: Vi triller 900-1.000 meter og starter så enten opvarmning eller program alt efter hvilken intensitet, vi skal træne i.

9.15: Her omkring er vores første træningpas overstået.

9.30: En lille snack, for mig personligt står den på en Red Bull + smoothie: Frosne jordbær, banan, mælk, yoghurt, protein (her bruger jeg for det meste en chokoladesmag fra EcoProtein.)

10.30-11.00: Nummer to pas skal til at gå i gang. Mandag, onsdag, fredag er det et vægttræningspas på ca 75 minutter (jeg indtager her 1 liter vand og en Red Bull). Tirsdag og torsdag er det en løbetur eller en restitutionstur på vandet på 10 km med et par indlagte sprinter.

13.00: Så spiser vi frokost, jeg tager typisk 2 sandwich (medmindre det er tirsdag, hvor Tuesday Special er en burger med tilbehør på Hoagies som ligger, hvor vi bor. Hele holdet går derover, og det er nok mere for det sociale end for næringsindholdet, at vi går derover). Det skal dog siges, at vi på holdet spiser sundt og varieret, men vi træner så meget og så hårdt, at der også skal en masse energi indenbords, og så er en burger en god ting :-)

15.30: Her spiser jeg så en snack mere - gerne endnu en sandwich.

16.00: Her tager jeg på vandet, hvis jeg skal træne med Anders Gustafsson* og Adam Van Koeverden**. (Vi supplerer hinanden godt i forhold til niveau og kan presse hinanden.)

16.30: Her tager jeg på vandet, hvis jeg skal træne med de andre på det danske landshold.

18.30: Vi laver enten mad eller tager ud og spiser. Det kommer typisk an på om vi orker at lave mad. (Kim og jeg er rigtig gode til at spise ude, så når Kims familie kommer og han flytter, så kommer jeg til at spare en masse penge.)

22.30: Her omkring burde vi lægge os til at sove. Det går også mere eller mindre godt med det :-) Men der kan jo komme en serie/film, der gør det bliver lidt senere.

Hvorfor jeg ikke kun træner med landsholdet

Det er fedt og inspirende at træne med folk, der er i verdenseliten af ens sport. I denne internationale træningsgruppe kan jeg ikke altid vinde eller være den bedste til træning og konkurrence, og jeg kan ikke altid selv bestemme hastigheden. Det kan være både godt og skidt, så det skal gøres med måde. Hvis man altid ligger foran og altid fører, kan man risikere at blive en smule doven og for selvsikker, og måske miste lidt motivation i den daglige træning mens ens skarphed kan også forringes. I denne internationale træningsgruppe, der tæller OL-, VM- og EM-medaljetagere fra de sidste mange år, vil folk vinde og de vil vise, hvem der er den bedste i træning - hver dag. Du bliver hele tiden mindet om, at hvis du vil vinde, så er der kun en vej: "Take it to the next level".

Jeg kan lide alsidigheden i at kunne både træne og konkurrere mod mange af mine konkurrenter i verdenseliten, for vi vil alle sammen vise, at vi er de bedste i hvert træningspas. Dette gør, at der kommer masser af kvalitet i træningen samt at vi kan presse hinanden hårdt, men igen - alt med måde.

Denne uge (uge 12) har jeg lokket Paul Wycherley og Barry Watkins til at træne med os, og de giver lige gruppen et ekstra pift til den positive side. Vi deler meget træningsgrupperne op således, at alle får det maximale ud af træningen. Vigtigt at pointere at i vores K4 er der fire forskellige folk, og skal vi være vores bedste til OL, så skal alle man lykkedes individuelt. Derfor kan vi ikke køre den samme plan allesammen.

Råd til unge kajakroere

Skulle jeg give et råd til de yngre kajakroere, så ville opfordringen nok være som følger:

Træn altid med nogen, der på niveau med dig eller måske en lille smule bedre. Men heller ikke så meget bedre, at du ikke kan knibe en lille sejr ind en gang i mellem. Træn med atleter, der er der af samme årsag som dig >>for at vinde<<. Træn med folk der motiverer dig, udfordrer dig og inspirerer dig. Og det samme gælder den modsatte vej. Hvis man vil have noget, så må man give noget. Det gør både dig selv og dine træningskammerater bedre.

Det handler ikke om, at andre ikke må hænge på dig eller træne med dig, men det handler om, at de skal som minimum tilfører noget, der gør dig bedre i den daglige træning. Om det så er en, der ligger på hængeren og siger "det ser fandme godt ud i dag" for at motivere dig eller om det er en der ligger på siden af dig og presser dig til lige at ligge lidt højere end du egentlig føler er rart - så er det motiverende og de giver noget positivt til træningen. Husk den gælder begge veje, ellers gider folk ikke træne med dig.

*Anders Gustafsson, Sverige er nok verdens pt. bedste på 500 meter og sølvvinder ved VM i Szeged 2011 på K1 1.000 meter.
**Adam Van Koeverden, Canada er bl.a. verdensmester K1 1.000 meter i 2011.

Hilsner fra Florida,

René